Hvordan skaber vi den gode læreplads?

Det var omdrejningspunktet, da vi i dag havde besøg af Dansk Industri (DI) Produktion og politisk ordfører Sólbjørg Jakobsen.
Besøget var en del af optakten til Euroskills 2025, hvor unges faglige talent og erhvervsuddannelser er i centrum.

Efter en præsentation af PM ENERGI og en god snak omkring vores erfaringer som læreplads, var der rundvisning i huset, hvor DI og Sólbjørg Jakobsen fik mulighed for at møde og snakke med vores lærlinge.

Hos PM ENERGI har vi et stort fokus på at skabe en kultur, hvor lærlinge trives, udvikler sig og føler sig værdsat. Vi tror på, at når man investerer i lærlinge, investerer man i fremtiden, både for virksomheden og for samfundet.

Tak til Sólbjørg Jakobsen og Dansk Industri for besøget og for den vigtige samtale om, hvordan vi i fællesskab kan løfte erhvervsuddannelserne og skabe endnu bedre rammer for de unge, der vælger den faglærte vej.

Internt login