Job hos PM ENERGI
PM ENERGI som arbejdsplads
Hos PM ENERGI bliver du en del af en veletableret og sund virksomhed, der lægger stor vægt på et inspirerende og trygt arbejdsmiljø. Vi tror på, at ansvarlighed og udvikling er nøgleelementer for et godt samarbejde.
Med 120+ medarbejdere i virksomheden kommer vi fra mange forskellige baggrunde og brancher, hvilket giver os et stærkt fundament af viden og erfaring. Den brede sammensætning af medarbejdere er en stor styrke, da nye medarbejdere bringer friske perspektiver, og kollegaer som har været en del af PM ENERGI i mere end 25 år, bringer erfaring fra branchen. Denne diversitet blandt medarbejderne skaber en dynamisk og lærerig arbejdsplads, hvor man både kan lære af hinanden og bidrage med egen viden.
Vores værdier hos PM ENERGI:
- Løsningsorienterede: Vi fokuserer altid på muligheder frem for begrænsninger. Det betyder, at vi tænker kreativt og finder løsninger, der gavner både vores kunder og virksomheden som helhed.
- Plads til hinanden: Vi giver vores kollegaer plads til at udfolde sig og tage ansvar, samtidig med at vi tør stille krav til hinanden. Vi tror på, at et miljø, hvor der er gensidig respekt og plads til forskelligheder, skaber det bedste samarbejde.
- Flad organisation: Hos PM ENERGI har vi en flad struktur, hvor alle medarbejdere har mulighed for at få indflydelse. Vi værdsætter nye ideer og initiativer, og vores medarbejdere, der er eksperter på hver deres områder, får frihed til at forme sine egne arbejdsdage og dermed bidrage til virksomhedens udvikling.
- Ansvar: Vi tager ansvar – ikke kun for vores eget arbejde, men også i forhold til vores kollegaer, kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Vi værdsætter relationer og sikrer, at vi lever op til de aftaler og forventninger, vi sætter sammen.
- Forskellighed som styrke: Vi ser vores forskellige kompetencer som en stor styrke. Det betyder, at vi bruger hinandens forskellige fagligheder og erfaringer til at skabe de bedste resultater.
Hos PM ENERGI lægger vi stor vægt på trivsel og samarbejde. Vi tror på, at når medarbejderne har det godt og føler sig værdsatte, så trives hele virksomheden. Derfor sørger vi for at skabe de bedste betingelser for både faglig og personlig udvikling, og vi stræber altid efter at være en arbejdsplads, hvor det er sjovt og meningsfuldt at være.
Lyder PM ENERGI som din næste arbejdsplads?
Hvis du kan se dig selv som en del af vores team, og ønsker at arbejde i et miljø, der understøtter ansvar, faglig udvikling og stærkt samarbejde, er du altid velkommen til at søge stilling hos os.
Vi har også plads til læring og udvikling af nye talenter. Iblandt os finder du lærlinge inden for alt fra automatikteknikere til smede mm. og flere praktikanter, der alle gør en stor indsats og bidrager til vores hverdag. Vi ser det som en vigtig del af vores ansvar at give den næste generation af fagfolk de bedste betingelser for at lære, og for at udvikle sig i et trygt og professionelt arbejdsmiljø.
Du kan læse mere om vores ledige stillinger her, eller søge uopfordret, som lærling eller praktikant.
Onboarding
Vi tilbyder et grundigt onboarding forløb, hvor du bliver forbundet en mentor, som vil støtte dig både socialt og fagligt til at komme godt ind i procedurer, og arbejdstilgange for hver dag.
