Fordele ved at investere i en BEES-løsning:

  • Brændstofoptimering
  • Færre driftstimer
  • Færre serviceomkostninger
  • CO2-reduktion
  • Peak shaving (spidslast)
  • 20 kVA – 100.000 kVA
  • Lagring af overskudsenergi
  • Standalone 
  • Systemydelser
  • Mindre støj
  • Backup for virksomheder

Vil du vide mere om vores BEES-anlæg?

Er du på udkig efter et batterilagringssystem, og er du interesseret i at høre mere om vores BESS-anlæg? Vi står altid klar til at hjælpe og rådgive dig gennem hele processen fra start til slut.

Kontakt gerne afdelingsleder Anders Gaardboe. Anders er specialist inden for vores BESS-anlæg, og han er derfor behjælpelig til at rådgive jer i forhold til hvilke løsninger, der er bedst for jeres virksomhed. 

Er I nysgerrige på at vide mere om BESS-anlæg generelt, er Anders også klar til en snak. PM ENERGI sørger for, at du får den helt optimale løsning, som vi også tilbyder serviceaftaler til. Dermed ved du med sikkerhed, at dit BESS-anlæg fungerer optimalt.

Anders kan kontaktes på følgende måder:
Telefon: 31 63 33 33
Mail: agg@pmenergi.dk

Styrk energieffektiviteten og reducer dine energiomkostninger

Ved anvendelse af BESS-anlæg fås en stabil energiforsyning. Der opleves dermed også økonomiske fordele ved at investere i anlægget. Et BESS-anlæg er med til at optimere energiforbruget ved at lagre den overskydende energi, som så kan benyttes senere, når behovet opstår. På den måde udnyttes energiressourcerne langt bedre, og spild reduceres. 

For virksomheder kan dette betyde lavere energiomkostninger, da man kan lagre strøm, når elpriserne er lave, og bruge den, når priserne stiger. Har virksomheden egenproduktion af energi fra eksempelvis solceller eller vind, kan den overskydende energi gemmes og anvendes internt frem for at blive solgt billigt til elnettet.

Et BESS-anlæg kan også give økonomisk tryghed i driften ved at minimere udgifterne ved driftsstop. Som backup-løsning gør det risikoen for dyre produktionsstop ved strømafbrydelser mindre. Det kan være særligt vigtigt i industrivirksomheder, hvor selv korte afbrydelser hurtigt kan føre til store omkostninger.

Kontakt vores hybrid-afdeling

Hybridløsning | BESS-anlæg

Med et innovativt batterilagringssystem, kaldet BESS-anlæg (Battery Energy Storage System) lagres overskydende energi, der efterfølgende kan bruges efter behov. Et BESS-anlæg består af store batterier og et smart styresystem, der gør det muligt at gemme strøm. Når der produceres mere strøm, end der er brug for, kan overskuddet lagres i batteriet i stedet for at gå til spilde. 

Senere, når behovet for strøm stiger, kan den lagrede energi bruges igen. På den måde fungerer et BESS-anlæg som en fleksibel strømreserve, der kan sættes ind præcis, når det er nødvendigt. Et BESS-anlæg fungerer ligeledes som en backup-nødstrømsløsning i tilfælde af strømsvigt. 

Vil du høre mere om vores BESS-anlæg, så giv os et kald på 98 80 18 22. Vi rådgiver om valg af nødstrømsløsning, der passer til dit specifikke behov.

BESS-anlæg kan anvendes til forskellige formål

Formålet med et BESS-anlæg er fleksibilitet i energiforbruget. Løsningen tilpasses den skiftende efterspørgsel på energi og kan med fordel implementeres steder, hvor det er vigtigt, at der er en stabil strømforsyning, eller når der i perioder er behov for ekstra energiforsyning til at stabilisere elnettet. Det kan både være i industrivirksomheder, hvor strømudfald kan medføre store produktionsstop, eller i områder med svingende adgang til grøn energi, hvor der ønskes stabil drift. 

Hos PM ENERGI tilbyder vi BESS-anlæg i Danmark, som kan skræddersys til netop din virksomheds behov, uanset om det er til industri, energisektoren eller mindre lokalsamfund.

Netbalancering og systemydelser

Netbalancering betyder i praksis, at produktion og forbrug hele tiden skal være i balance. Hvis der produceres mere strøm, end der bruges, skal den overskydende energi enten lagres eller reguleres ned. Omvendt, hvis forbruget overstiger produktionen, skal der hurtigt tilføres ekstra energi til nettet. Her spiller BESS-anlæg, generatoranlæg og loadbanks en vigtig rolle, fordi de kan reagere hurtigt og dermed balancere elnettet. 

Netbalancering er en nødvendighed for at sikre et stabilt og pålideligt elnet. Da en stigende del af vores elproduktion kommer fra vedvarende energikilder som vind og sol, medfører dette naturlige variationer i elproduktionen. Disse udsving skal holdes så små som muligt for at opretholde en stabil elforsyning. I denne sammenhæng kan teknologier som BESS-anlæg (Battery Energy Storage System), generatoranlæg og loadbanks anvendes til netbalancering.

Systemydelser dækker over forskellige tekniske ydelser. Anlægsejeren tilbyder sit anlæg til Energinet mod betaling. Et BESS-anlæg vil med fordel kunne frekvensstabilisere, op- og nedregulere som et symmetrisk produkt. 

Illustration fra Energinet for, hvor langt tid forskellige typer af nødstrøm kan dække behovet for strøm i tilfælde af strømsvigt i energinettet.


Hvordan BESS-anlæg, generatoranlæg og vedvarende kilder understøtter systemydelser i Danmark 

Generatoranlæg og loadbanks bydes typisk ind som aFRR (automatisk frekvensstyret reserve), mens BESS-anlæg ofte anvendes til FCR (Frequency Containment Reserve).

Ifølge Energinet:

“Systemydelser er reserver, som Energinet køber for at sikre balance mellem forbrug og produktion og dermed en stabil elforsyning. Energinet betaler virksomheder og anlæg for at skrue op eller ned for produktion eller forbrug, enten inden for få sekunder eller over længere tid.”- (Kilde: Energinet.dk)

Den overskydende energi kan komme fra forskellige kilder

  • Generatoranlæg
  • Sol
  • Vindkraft
  • Vandkraft
  • El-net

Fleksibel energiløsning

Med et BESS-anlæg opnår man en unik fleksibilitet, som kan tilpasses tid, sted og behov. Energiløsningen kan udnyttes, når der er mest behov for det – når strømmen er mest nødvendig. BESS-anlægget kan placeres strategisk tæt på de steder, hvor energien skal bruges. Anlægget kan skaleres efter virksomhedens vækst og behov. Hvis behovet for større kapacitet opstår, kan anlægget opskaleres, uden der er behov for en helt ny installation. Hermed får man en fleksibel og effektiv løsning. 

Vi ved, at der er forskellige behov hos hver virksomhed, og hos PM ENERGI, hjælper vi med alt fra planlægning til implementering af anlægget. Dermed får I et fleksibelt og effektivt anlæg, uden bekymringer.

BEES-anlæg som energilager - en stabil strømforsyning i alle situationer

Ved brug af BESS-anlæg opbygges der en reserve af energi, hvor den overskydende energi der samles, kan bruges efter behov og dermed opretholde en stabil strømforsyning på alle tidspunkter, og i al slags vejr.

Dertil er det også en ideel løsning for samfund uden stabilt el-net, isolerede samfund, øer samt svært tilgængelige områder. Her kan variationer i strømforsyningen få store konsekvenser. For steder hvor der ofte er store udsving i strømmen, eller hvor strømmen helt forsvinder, kan man benytte den lagrede strøm i BESS-anlægget til forsyning.

Et BESS-anlæg kan både benyttes som en standalone installation, hvor det ikke tilknyttes andre energikilder. Det benyttes dog også ofte som et hybridanlæg, hvor det kan benyttes sammen med et generatoranlæg eller sammen med vedvarende energikilder som solcelleanlæg.

Batterilagrings systemet tilpasses de skiftende energimønstre og bidrager til en mere pålidelig og bæredygtig energiforsyning, som kan være med til at generere økonomiske fordele.

Invester i vedvarende energi og gør en forskel for den grønne omstilling

Et BESS-anlæg bidrager ikke kun til driftssikkerhed – det har også en tydelig miljømæssig værdi. Ved at lagre overskydende energi fra sol- og vindanlæg kan virksomheder effektivisere udnyttelsen af  den grønne energi. Det betyder, at en større andel af energiforbruget kan dækkes af vedvarende kilder, hvilket reducerer behovet for fossile brændsler og dermed CO2-udledningen.

For mange virksomheder er dette en vigtig del af arbejdet med ESG-mål (Environmental, Social, Governance). Et BESS-anlæg gør det muligt at dokumentere en mere effektiv og bæredygtig energianvendelse, samtidig med at virksomheden styrker sin grønne profil over for kunder, samarbejdspartnere og investorer. På den måde er et BESS-anlæg ikke kun en teknisk løsning, men også en investering i virksomhedens fremtidige konkurrenceevne og ansvarlighed.

Derfor er PM ENERGI en stærk leverandør af værdiskabende BESS-anlæg

Hos PM ENERGI er vi førende leverandører af nødstrømsløsninger. Vi udbyder blandt andet UPS-anlæg og generatoranlæg, hvoraf BESS-anlæg er en type generatoranlæg. Vi tilbyder både standardløsninger og specialløsninger inden for nødstrøm. 

Spørgsmål? 
Kontakt os i dag