Sundhedssektoren er afhængig af en sikker strømforsyning. Netop derfor bliver Det Nye Universitetshospital (DNU) i Skejby nødstrømsforsynet af otte generatoranlæg, vi har leveret til NRGI NET A/S.
DNU er danmarkshistoriens største og mest komplicerede hospitalsbyggeri, der samler alle somatiske afdelinger i Aarhus i ét hospitalskompleks, der huser godt 10.000 medarbejdere.
Når hele projektet er gennemført vil alle 223.000 nybyggede kvadratmeter blive forsynet med nødstrøm fra 8 generatoranlæg, som blev sat i drift allerede i 2014.