Bliv en del af vores team!
Vi søger en serviceleder med flair for teknisk support
Vil du være en del af en virksomhed i vækst, der byder på en spændende hverdag med varierende opgaver, gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø?
Vi søger endnu en serviceleder til afvikling af ordrer i vores serviceafdeling i Brønderslev.
PM ENERGI er en veletableret virksomhed med 110 ansatte, som leverer skræddersyede løsninger inden for generatoranlæg, UPS-anlæg, BESS-anlæg, dieselmotorer, reservedele samt service af disse. Med hovedkontor i Brønderslev og en afdeling i Hedehusene arbejder vi for at sikre høj kvalitet og pålidelige løsninger til vores kunder.
Opgaver
Med reference til servicechefen indgår du i et serviceteam, der varetager en bred vifte af arbejdsopgaver inden for service og reparation af nødstrømsanlæg.
De primære arbejdsopgaver består af:
- Teknisk support
- Daglig kontakt med vores kunder
- Koordinering af vores udekørende montører og teknikere
- Planlægning af arbejdsopgave / ressource planlægning
- Ordrebehandling
- Afdækning af opgaver
- Risikovurdering og arbejdsbeskrivelser
- Udarbejdelse af tilbud
Kvalifikationer
Du er maskinmesteruddannet og har evt. en håndværksmæssig baggrund eller erfaring som serviceleder eller værkfører. God teknisk forståelse og gerne kendskab til eller interesse for dieselmotorer, eltavler og styringer. Du er en habil IT-bruger og har erfaring med Officepakken.
Du vil til dagligt arbejde med teknisk support, og være i kontakt med kunder. Det er derfor vigtigt, at du er serviceminded, tillidsskabende og imødekommende. Det er naturligt for dig at tale med mennesker og du ved, at god kommunikation er nøglen til at opnå et godt og langsigtet samarbejde med kunden.
Som serviceleder har du fokus på at tilrettelægge arbejdet effektivt. Vi lægger stor vægt på, at du er en holdspiller, der med et godt humør og positivt sind, bidrager til det fælles arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at du er kvalitetsbevidst, stabil og har en fleksibel tilgang til løsning og koordinering af opgaver.
Du taler og forstår dansk, både i skrift og tale, samt du behersker engelsk i skrift og tale.
Vi sørger naturligvis for, at du får en grundig introduktion, samt sidemandsoplæring i områdets opgaver.
PM ENERGI som arbejdsplads
Hos PM ENERGI får du mulighed for at arbejde selvstændigt og bruge dine faglige kompetencer aktivt – også i komplekse situationer, hvor overblik og struktur er afgørende. Din arbejdsuge er fleksibelt tilrettelagt med masser af spændende og varierende opgaver, som du går til med engagement og lyst til at finde løsninger.
Vi arbejder ud fra en flad struktur, hvor idé hurtigt bliver til handling. Hos os er der kort vej til både kollegaer og ledelse – og ser du en fejl eller har en idé til forbedring, siger du det bare. For vi tror på, at dem, der sidder tættest på opgaven, også en dem, der bedst kan forbedre den. PM ENERGI er en løsningsorienteret virksomhed, hvor kunder sjældent har standardbehov, og derfor er vi vant til at tænke nyt, dele viden og hjælpe hinanden. Vi spiller hinanden gode og skaber holdbare løsninger.
Arbejdsforhold
Som medarbejder hos PM ENERGI bliver du tilbudt en stilling med mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi har et godt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer i en uformel organisation, med korte beslutningsprocesser. Vi tilbyder gode ansættelsesforhold, der udover lønnen også indeholder pension, fritvalgs-lønkonto og sundhedsforsikring. Der er en god omgangstone med højt til loftet og et stærkt fællesskab med flere sociale arrangementer i løbet af året.
Søg stillingen via formularen:
Har du spørgsmål til stillingen?
Kontakt senior serviceleder Brian Leegaard på 31 63 33 56 eller bl@pmenergi.dk
Ansøgningsfrist
Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist, og vi tager løbende kandidater ind til samtale. Stillingen vil være opslået indtil vi har fundet den rette kandidat.