Håndværker Peter Sørensen går på efterløn

Vi har i dag sagt farvel til vores Håndværker Peter Sørensen. Han har efter 10 års tro tjeneste har valgt at lægge arbejdshandskerne og gå på velfortjent efterløn. 

Peter har igennem sin ansættelse haft mange forskellige arbejdsopgaver og har altid stået til rådighed med en hjælpende hånd.

Da PM ENERGI købte Østergade 134 i 2016, skulle bygningen igennem en større renovering. Her var Peter drivkraften igennem hele forløbet og sørgede for at alt forløb planmæssigt. 

Udover arbejdsopgaverne i virksomheden, har han også haft ansvaret for renovering af flere lejligheder i firmaets udlejningsejendomme. Samt haft rollen som vicevært, når lejere har ringet med både store og små problemer. 

Peter er altid gået til opgaven med et smil og hans smittende humør, er noget vi alle har haft glæde af i det daglige. Han er hjælpsom og arbejdsom og så har der aldrig været den opgave, som han har sagt nej til. Det har hele vejen igennem været en fornøjelse at have Peter med på holdet hos PM ENERGI. 

Tak for nu, Peter – Vi håber, du kommer til at nyde din nye tilværelse og ønsker dig alt det bedste fremover. 

Internt login