Når medarbejderne ikke kan komme til julefrokosten må julefrokosten komme til medarbejderne
Vi havde glædet os meget til den store julefrokost, der i år skulle have været afholdt på Hotel Fårup. Men på grund af corona-situationen og anbefaling om at aflyse store arrangementer, måtte der tænkes i andre baner.
Direktør Carsten Madsen fik sammen med Louise Bager Hansen fra Hotel Fårup arrangeret en lidt anderledes julefrokost for medarbejderne hos PM ENERGI.
Maden blev portionsanrettet hos Hotel Fårup og afhentet af Carsten Madsen og 3 medarbejdere. I løbet af lørdagen var de rundt hos medarbejderne i det nordjyske med julemad, drikkevarer og julestemning.
En stor tak til Hotel Fårup og Louise Bager Hansen for at bidrage til, at medarbejderne hos PM ENERGI fik lidt julefrokost-stemning. Selv om, det blev en noget anderledes julefrokost end vi havde håbet på.
TV2 Nord var også med på turen rundt til medarbejderne. Det blev til et fint indslag, som du kan se her: Julefrokosten blev aflyst – så fik direktøren en god idé | TV2 Nord