Torsdag d. 16. januar var en festdag på MARTEC i Frederikshavn, hvor et nyt hold maskinmesteraspiranter dimitterede og nu er klar til at indtage arbejdsmarkedet.
Et særligt stort tillykke til Tobias Byrdal Pedersen, som vi havde fornøjelsen af at have med på holdet i efteråret, hvor han skrev sit bachelorprojekt.
Udover at være færdiguddannet maskinmester modtog han også Borgmesterens Pris.
Til dimissionen var vores tekniske chef Simon Holdt Mortensen, inviteret til at holde en tale for de nyudklækkede maskinmestre.
Simon, der selv dimitterede i 2017, delte ud af sine egne erfaringer og opfordrede de nye maskinmestre til at være nysgerrige, åbne og gribe de muligheder, der kommer deres vej.
Et kæmpe tillykke til alle de nyuddannede maskinmestre – Vi ønsker jer al muligt held og lykke i jeres fremtidige karriere.
Læs mere her