Når vi taler om rummelighed i Produktionsdanmark, skal det ikke kun være ord – det skal kunne mærkes i hverdagen.
PM ENERGI er med i en kampagne hos DI Produktion, der sætter fokus på, hvordan medarbejdere med forskellige behov kan være en styrke i produktionen – både fagligt og menneskeligt.
Vores elektrikerlærling David Andersen bidrager med faglighed, struktur og en særlig evne til fordybelse.
Samtidig minder det os om noget vigtigt: Tydelighed, klare rammer og god kommunikation er ikke særlige hensyn til én person – det er noget, der løfter hele arbejdspladsen.
For os handler rummelighed ikke om begrænsninger, men om at få øje på potentialet.
Og om at skabe en arbejdsplads, hvor forskellige måder at være menneske på ikke er en udfordring men en styrke.
Læs mere om kampagnen og hvordan vi arbejder med plads til forskellighed i produktionen her

